|
"Fiskekutter", "ballonskipper" eller "autoværn"… De fleste ord kan bruges i stedet for "tak", bare du anerkender de frivilliges enorme indsats i dansk idræt.
Det er hovedbudskabet i Danmarks Idræts-Forbunds store takkekampagne til de frivillige i dansk idræt. Uden indsatsen fra de frivillige ville idrætten nemlig have det meget svært. Hvem skulle køre ungerne til kamp og stævner? Hvem skulle vaske spillertrøjer? Hvem skulle træne klubbens miniputhold?
Der findes omkring 500.000 frivillige i dansk idræt. Nogle af dem hjælper til i din idrætsforening. Du ved sikkert, hvem de er. Men har du husket at sige: Tak for hjælpen?
»Hvis man ikke får et tak i ny og næ, risikerer man at miste drivkraften. Det er lidt ligesom en bil, der også har brug for benzin,« forklarer breddechefen i Danmarks Idræts-Forbund, Jan Darfelt, om baggrunden for kampagnen.
De første idéer til den store takkekampagne kom, da en stor foreningsundersøgelse sammen med DGI i 2005 blev offentliggjort. Her stod det klart, at landets idrætsfrivillige, i større eller mindre grad, savnede anerkendelse for deres arbejde.
Med denne store kampagne sætter Danmarks Idræts-Forbund i samarbejde med Nordea Danmark-fonden fokus på de frivilliges indsats i idrætten.
|
|
Kampagnen er grebet utraditionelt an, idet ordet tak er skiftet ud med ord som majskolbe og søhest.
Vær med til at gøre anerkendelsen til en del af hverdagen på banerne, i hallerne i cafeteriet, i omklædningsrummet og de øvrige mødesteder. Ikke kun i marts, men også i tiden fremover.
Kontaktpersoner, Danmarks Idræts-Forbund:
Ved tekniske spørgsmål kontakt:
Webmaster
|